Men nu skulle det være! Jeg har længe gået rundt med tanker om at skrive. Ikke fordi jeg er super stærk ud i det skrevne, og ej heller grammatikken der følger med det at skrive. Men blot fordi jeg har mere på hjertet end jeg synes er relevant i mine firma relaterede facebook opdateringer, når jeg poster for mit hjertebarn STOFDEPOTET. Den skønneste stofbutik, som jeg iøvrigt er helhjertet indehaver af på 5. år. Jeg knus elsker min hverdag, med drift at Stofdepotet. Butikken liggende lidt industrielt i Næstved og den dertil hørende webshop passes under et og samme tag.
Til hverdag hjælpes jeg af det dejligste team af dygtige og kompetente medarbejdere … men de stærkeste og mest belastede skuldre deler jeg også min dobbeltseng med. Min bedre halvdel, Michael – som udover at være fuldtids skolelærer også passer regnskaber, hjælper når det brænder i pakkeriet, kører skrald, ekspedere kunder, passer hus og have, cykler solen sort og er far til vores 2 store lækre unger.!
Vi går som regel på arbejde Bella og jeg. Ihvertfald når vejret tillader det 🙂
Men pt knækker jeg wordpress nødder sammen med min store søn. Hvor er det hårudtrækkende svært alt det her wordpress og hele dette medies uendelige muligheder. Men vi skal få skovlen under det skal vi! Jeg beder jer blot at bære over med alle opstartsudfordringerne. Skæve billedstørrelser, spring i tekster, manglende eller tomme kategorier. Jeg byder jeg indenfor fra starten og håber jeg kan dele ligeligt ud af metervarer, garn, fede fibre og inspiration. Pakket ind i vores hverdage med børn, hund, hus og rødvin.
Og netop derfor er det godt vi har hende her, Bella. Jeg knus elsker hende. Hun snakker ikke, men prikker mig blot forsigtigt på låret med hendes snude, når hun synes det er ved at være tid. Det være sig for hende eller mig, for hun er et ganske følsomt væsen den smukke hund. Til tider tror jeg hun kan læse mig! Og så går vi …. min hund og jeg, ud hvor der er højt til himlen. Det er vidunderligt!
Hun flyttede ind for ca 8 måneder siden, og er den dejligste lille sorte aktive cocker spaniel, som trofast og nysgerrigt følger med i vores hverdag. Hun er et aktiv vi kun lige har tilføjet, men hvilket aktiv!! Hun er spræng fyldt af kærlighed og hun har taget vores hjerter med STORM.
Tak fordi du læser med.