retmasker og hørbukser …

Jeg holder af begge dele. Retmasker fordi de kan strikkes til fjernsyn, under bilkørsel og til hyggelige samtaler. Hørbukser fordi de krøller, er åndbare, falder flot og er skønne at have på. Jeg excellere i begge dele disse dage. Vi har nemlig fået mængder af en lækker creppet hør hjem. Min leverandør falder i ny og næ over et parti af de her helt specielle hør. De er vaskede, og creppede og med det smukkeste fald. Og når de er der, så hamstre jeg. Jeg ved nemlig aldrig hvornår de kommer igen. Disse dage har vi dem i ca 20 farver til 120,- m. Og det er faktisk rigtig fin pris for så lækre hørkvaliteter.

Jeg har flere bluser i den kvalitet, sådan nogen oversize løse lækre sager. Ofte klippet efter ONION 1050. Jeg ved det er en jakke, men klippet til fold bliver det til en oversize bluse og den passer perfekt til mig. Jeg holder på fibrene med vlieseline bånd. Det stryger jeg i ærmegab og halsudskæring, inden  jeg ligger op med skråbånd. Gerne noget blomstret – så er det fint hvis nogen skulle kigge inden for!

Mine bukser er S T A D I G onion 4027 …. jeg har slidt på det mønster i årevis. Og jeg har endnu ikke fundet et andet bukse mønster hvor der er plads til mig, så endnu er de stadig mine favoritter. Jeg holder dog øjne og ører åbne, for når man langsomt nærmer sig de 50 … så er det i min verden bekymrende hvis man stadig går rund i bukser med hængerøv. Men indtil videre må jeg gøre det med stil!

Onion 4027 er umiddelbart til strækstof, og langt de fleste af mine bukser er også i punto, jacquard, stræk denim, jersey eller andre strækbare kvaliteter med en vis styrke og tykkelse. Men jeg har mindst ligeså mange i faste vævede kvaliteter – jeg vælger dog helst vævede metervarer med lidt elastan i, for så er man ikke itvivl om man har held med eksperimentet. Men i den her hør fungere det til UG. Vi har blot klippet med rigeligt sømrum. Og da bukserne i forvejen er løse i modellen – så virker det bare! Jeg må vist have syet mig lidt flere par, da farveudvalget er i top og det altid er rart at have lidt at vælge imellem når man skal ud af døren.

Og så til retmaskerne. For en meget sød og bestemt inspirerende kunde kom ind i butikken forleden. Hun havde både prøvegarn og pinde med. Og jeg havde kaffe i automaten … så der var ikke andet for end at sætte sig ned og tage imod. Hun havde noget på hjertet – og har helt sikkert tænkt at jeg trængte til at blive tanket op. Det er faktisk sjældent at nogen siger til mig hvad jeg skal gøre – og jeg blev så paf at jeg blot lænede mig tilbage og fulgte med.

Jeg slog derfor 4 retmasker op … tog straks ud til 8 og smed en markør i midten. Efterfølgende blev jeg instrueret i følgende. Start alle pinde med at strikke 2 ret og 1 udtagning i lænken. Slut alle pinde med udtagning i sidste maske. På hver anden pind tager du ud i lænken i masken før og efter din maskemarkør, der sidder i midten.

Jeg strikkede et par pinde, vi drak kaffe og da jeg var nået til pind 10 sagde den søde kunde. Så… det har du fint fat i, jeg løber igen! Nu kan jeg slet ikke stoppe – jeg strikker retmasker så det basker. I en lækker uld Immagina fra webshoppen …

Immagina

 

Tak fordi du læser med …

Rikke Jønsson

Velkommen.

Jeg er Rikke, og indehaver af Stofdepotet.dk. Verdensmester i gode ideer og rod på skrivebordet. Har ofte alt for mange bolde i luften, og er heldigvis omgivet af dejlige mennesker som griber de fleste. Jeg er super blog nybegynder, men nu kaster jeg mig ud i det.

Jeg er fiber entusiast, pjattet med tekstiler og strukturer. Og det helst i naturlige materialer. Jeg elsker at strikke, er bedst i den begyndende fase, og har derfor ofte alt for mange projekter igang…

Og så er jeg italiensfarer om en hals, jeg er vild med det bestøvlede land og især deres vine.

Vigtigst af alt, så er jeg mor til 2 store skønne unger, hundeejer og godt gift med Hr. Olsen igennem mere end 25 gode år.Tak fordi du læser med.

Rikke Jønsson

Abonner på bloggen

Instagram

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *