Jeg har i mandagstravlheden nået at finde lækkerier frem til imorgen. Mandage er altid med lidt mere klem på end de andre dage i ugen. Det er den fordi webshoppen aldrig sover, og vi takker jer alle for altid at holde os varme, også om mandagen! Men tirsdag er sydag i butikken, for hvis ikke det er skemalagt så når vi det sjældent.
Jeg har verdens sødeste Senada der kommer og hjælper mig med at holde tråd på ideerne. Jeg er i perioder ganske iderig, og det er dejligt hun kommer og hjælper med udførelsen. Uden Senada ingen sytest – så simpelt er det. Vi er et godt makkerpar – og hun hjælper mig i den grad med at inspirere jer. Jeg niver i ny og næ mig selv i armen, for hvor er man egentlig heldig at have en Senada – I know.
Jeg havde det varmt hen over weekenden, og kom i tanke om allé de behov jeg havde for kølige lette gevanter. Der må flagrende viscoser til, sådan nogen der flytter sig i vinden, og hør som er tempererende i varmen, og kjoler og kimonoer og korte bukser og ….!
Jeg er iøvrigt superfan af hør, det krøller på den helt rigtige måde, er tempererende og lavet af smukke naturlige fibre, der bare bliver blødere og lækrere jo flere gange det har været ud og ind af vaskemaskinen. Og da jeg er lidt hård ved mit vasketøj, så ryger det hele i tumbleren herhjemme, jeg kan bedst lidt når min hør bliver lidt slidt og blød i fibrene. Nu tænker du nok strygejern, men nej. Jeg stryger ikke mit tøj, heller ikke det i hør – jeg strækker det efter vask, og under sammenlægningen. Resten klarer kropsvarmen.
Imorgen tror jeg vi skal sy af et nyligt downloadet mønster. Jeg har ledt og søgt efter et godt kimonomønster, enkelt med pæn afslutning i nakke og på fronten, med lige ærme der er er alt for flagrende – men dog med plads til mig. Vi tester Tessuti´s Tokyo kimono imorgen. Vi har taget mønstret hjem til jer, det og lidt andre mønstre er på vej fra Australien. Har du ikke mod på at vente, og brænder du for at komme igang NU, kan det hentes lige her.
Når vi det – skal vi også sy en Bella dress samme sted fra. Den har omtrent samme facon som min nye favorit Frankie dress. Men Bella mønstret er til fastvævede metervarer – vi vil teste i hør, og se om der er plads til undertegnede i den almindelige udgave af Bella, eller om jeg må kravle op i plus size udgaven af Bella mønstret.
Hvis vi når det hele, så bliver der kun pakket lutter nye klæder i Italiens kufferten når vi drager afsted på lørdag.
Tak fordi du læser med.
Rikke